Modulopgave 1

Jeg underviser struktørelever i Næstved, hvor vi arbejder med 3 specialer: beton, belægning og kloak. Jeg har til daglig en problematik i at få forklaret eleverne hvordan man beregner koter.
Eleverne plejer at blive instrueret i at regne koter ud på en plantegning af et kloaksystem (2D), det gøres ud fra en formel til at finde højdetabet, som så trækkes fra eller lægges til den forrige kote.
Eleverne har vanskeligt ved at se det logiske/praktiske i at bruge formlen og har derfor vanskeligt ved at huske fremgangsmåden, hvorved man som lærer kommer til at gentage processen flere gange.
Derfor vil jeg forsøge at lave en undervisning med digital inddragelse som bl.a. Iversen et. al. 2017 mener kan være mere inspirerende, motiverende og differentierende.  



Læringsteori
Jeg vælger at inddrage Kolb der med sit erfaringsbaserede læringssyn vil passe godt ind i en erhvervsmæssig sammenhæng. Han mener at læring er en proces hvorved erfaring omdannes til erkendelse (Kolb, 2000)
Eleverne kommer ind på skolen med vidt forskellige erfaringer, og dermed også vidt forskellige udgangspunkter for at lære formlen. Derfor må vi differentiere undervisningen, for at tilgodese alle elever. Ud fra hans læringscirkel med 4 nøglebegreber, kan jeg se at jeg må starte et andet sted i hans læringscirkel, end jeg har plejet at gøre.








Didaktisk model
I mine didaktiske overvejelser af min undervisning vil jeg derfor bruge den e-didaktiske model:
  1. Formål og læring: Eleverne skal lære formelen at kende, anvende den og huske at bruge den i andre sammenhænge, som er en af målpindene i uddannelsen
  2. Lærende/underviser: Jeg giver en instruktion i brugen af formlen (instruktivisme), hvorefter de selv skal lære at bruge og anvende formlen, for derefter at huske formlen i andre sammenhænge (transfer). Her tager jeg afsæt i elevernes forudsætninger, da de er vidt forskellige.
  3. Tid og sted: Undervisningen foregår i et pc lokale, hvor eleverne i forvejen har tegnet deres kloaktegninger, og hvor de får instrukser i hvor de finder deres materiale.
  4. E-læringens form og elementer: Jeg vælger at bruge den instruktivistiske form. Derfor vil jeg bruge en monolog i form af en instruktionsvideo hvor jeg instruerer eleverne i brugen af formlen. Denne video kan eleverne se når det passer dem og giver mulighed for at de kan se den flere gange (qr koder). Eleverne kan også undgå at vente på at jeg får tid til at komme og forklare det igen, for derigennem at frigive lærekræfter til andre spørgsmål/elever.
  5. Evaluering: Jeg vil primært se på det nedre evalueringsloop, da det har fokus på sammenhængen i e-læringens elementer


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Noter før 3. undervisning - didaktik og læring

1. vejledning