Modulopgave 1
Jeg underviser struktørelever i Næstved, hvor vi arbejder med 3 specialer: beton, belægning og kloak. Jeg har til daglig en problematik i at få forklaret eleverne hvordan man beregner koter. Eleverne plejer at blive instrueret i at regne koter ud på en plantegning af et kloaksystem (2D), det gøres ud fra en formel til at finde højdetabet, som så trækkes fra eller lægges til den forrige kote. Eleverne har vanskeligt ved at se det logiske/praktiske i at bruge formlen og har derfor vanskeligt ved at huske fremgangsmåden, hvorved man som lærer kommer til at gentage processen flere gange. Derfor vil jeg forsøge at lave en undervisning med digital inddragelse som bl.a. Iversen et. al. 2017 mener kan være mere inspirerende, motiverende og differentierende. Læringsteori Jeg vælger at inddrage Kolb der med sit erfaringsbaserede læringssyn vil passe godt ind i en erhvervsmæssig sammenhæng. Han mener at læring er en proces hvorved erfaring omdannes til erkendelse (Kolb, 2...